Sælg dig selv!

Fortæl din historie udfra udvalgte kerneværdier, som præciserer, hvem du er, og hvad du kan. Giv dig selv - giv et indblik i et rigtigt menneske, og mærk på egen krop, at de "rigtige" mennesker vil finde dig og have lyst til at bruge DIG til at løse de opgaver, de har brug for hjælp til.
 
Jeg hjælper dig til at finde frem til din kerne, de historier, som er DIG. De historier, du umiddelbart tror, trækker dig ned, kan vise sig at være din force. Når du owner hele DIG, sker der noget helt magisk. Svaghed er ikke nødvendigvis svaghed - det hele kommer an på, hvordan du vender historien.
 
Nysgerrig?!

 

Din historie er dit liv - og dit liv er din historie!

Når vi fortæller historier, definerer vi, hvem vi er. Gamle historier fra barndommen eller ungdommen præger vores selvforståelse og virkelighedsopfattelse gennem hele livet.
 
Det lille barn vil gerne høre historier, fra det var lille, og identificerer sig med omverdens historiefortælling derigennem.
 
Den unge finder mening i gamle historier og danner sin identitet på baggrund heraf.
 
Den voksne fastholder sin identitet - eller arbejder sig frem imod en ny gennem fortællinger fra og om livet. Det hele foregår på et - for de flestes - ubevidst plan. Det er bare noget, vi gør..
 
Når vi hører en historie, vi ikke har hørt før, dannes der nye meninger i hjernen. Vi forholder os til historien, identificerer os med personerne - og vi integerer nye handlemuligheder og nye horisonter.
 
Når vi genhører en velkendt historie, giver verden mening og vi tillader os selv at nyde, være i nuet, det vi populært i dag kan kalde mindfulness.

Hvem er jeg?

 
Jeg er uddannet coach og pædagog, der i mange år har arbejdet med fortælling og børns sproglige og emotionelle udvikling. Jeg er desuden medlem af Randers Fortællerne og har ligeledes i flere år optrådt ved mange forskellige lejligheder for voksne. Jeg er en fortæller, der rummer mange facetter og aspekter. Glæden ved at fortælle, uanset om det er for børn eller voksne, er overvældende. Fortællingens kraft er stor - og kan bygge bro over kulturer, mellem generationer, mellem fjender og knytte relationer, venskab, danne forståelse og respekt for hinanden. Mine historier spænder vidt - de kommer fra hele verden. Nogle kan findes i bøger, du måske har læst, mens andre har trodset landegrænser og kontinenter og rejst på tværs af tid og sted for at havne lige præcis hér!
 
Fortælling som værktøj er mageløs og ældgammel. Det er den ældste formidlingsform, vi mennesker overhovedet har. Fra tidernes morgen brugte man fortællingen, når man skulle overlevere vigtig viden og erfaring. Og det gør vi stadig. Vi fortæller alle historier om os selv, når vi er sammen med andre mennesker - og også når vi er alene..
 
Jeg brænder for at arbejde med mennesker. Både som storyteller og som coach arbejder jeg relationsorienteret. Mødet mellem mennesker er spændende. Vi spejler os hele tiden i hinanden, bliver inspirerede og udvikler os. Mit ønske er at gøre en forskel, at hjælpe mennesker frem til et liv med dét, de elsker. Gør det, du elsker - det gør jeg!

 

Ann-Louise Lauridsen | - Danmark | Tlf.: +45 28701604 | ann-louisel@jubii.dk